04oct11:0015:00Ceremoni for håbet ritual om klima-angst og håb

Time

4. october 2025 11:00 - 15:00(GMT+02:00)

Location

Stevns Klint Experience

Boesdalsvej 14

Event Details


Ceremoni for Håb er et ritual om klima angst, og om hvordan man finder håb på trods.

I mødet med  de truende klimakatastrofer kan vi der opstå et væld af følelser: håbløshed, modløshed, vrede, sorg, forvirring og resignation. Vi er ved at tabe spillet, og vi må hellere vænne os til det. I dag handler spørgsmålet ikke om, hvorvidt vi kan forhindre klimaforandringer, men om hvordan vi vælger at reagere på dem.

Og alligevel er der håb… det er der altid. I de mørkeste tider bliver håbet vores stærkeste styrke. Håbet er det, der får os til at søge lyset, det der får os til at stå op om morgenen, det, der hjælper os med at få det bedste ud af det, vi har. Hvis ikke vi  vil fare vild i mørket, må vi holde fast i vores håb, så længe vi lever. Det kan være flygtigt og svært at dyrke og nære. Men vi behøver ikke gøre det alene.

Som deltager er du ikke publikum, men medskaber. Du træder ind i rollen som dig selv 40 år ude i fremtiden og ser tilbage på det liv, du har levet, formet af klimaforandringer, men også af tilfældigheder, valg og kærlighed. Hver stemme er forskellig, og du vælger selv hvor meget du vil dele eller gå ind i legen.

I Ceremoni for Håb samles vi som gruppe for at udforske håbets anatomi. Der er plads til vores sorg, til det vi allerede har mistet eller vil miste. Der er plads til at støtte hinanden, til taknemlighed, til at nære det nære og inspirere håbet. Og når ceremonien er slut, kan det være, at du føler dig en lille smule mindre fortabt og en lille smule mere håbefuld.

~~~~

LARP FOR CLIMATE

Ceremoni for Håb var en del af det EU-finansierede projekt LARP FOR CLIMATE – en international indsats med målet om at støtte klimaaktivister og undervisere med larp og larp-baserede værktøjer til uddannelse og social forandring. Du kan læse mere om projektet her: https://nausika.eu/larpforclimate/

~~~~

DETALJER

Sted: Stevns Klint Experience, Boesdalsvej 14, 4673 Rødvig Stevns

Dato: Lørdag d. 04. oktober 2025

Tid: 12.00-16.00

~~~~

BILLETER

70 kr.